| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 07-12-2025 |
|---|
Læger og sonografer, der varetager ultralydsscanning af gravide på afsnit 449, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital.
Instruksens formål er at formidle en ensartet procedure for ultralydsscanning af kvinder der får foretaget første ultralydscanning af fosteret efter fulde 22 graviditetsuger på Ultralydklinikken, Afsnit 449, Hvidovre Hospital.
Hvis sidste menstruations første dag (SM) er sikker, benyttes SM til beregning af SM-termin.
UL-termin beregnes ud fra fosterets hovedomfang (HO).
SM-termin sammenlignes med UL-termin før termin fastsættes.
Som hovedregel anvendes UL-termin.
Hvis patient er skannet andetsteds tidligere i graviditeten - kan denne termin benyttes.
Gennemscanning af fosteret foretages på samme vis som ved gennemscanning i graviditetsuge 19-20. Er det ikke muligt at gennemføre en fuld gennemskanning pga. fremskreden gestationsalder medgives ikke ny tid til gennemskanning med mindre scanningen giver anledning til mistanke om misdannelser.
Der måles altid:
1) BPD (biparietal diameter) og OFD (occipito-frontal diameter)
2) AD og APAD (abdominal diametre)
3) FL (femur length)
4) og UL-fostervægt beregnes fra 22 uger
Placentas lokalisation dokumenteres i Astraia og SP(fødeplanen)
Der foretages altid måling af flow i a. umbilicalis og i a. cerebri media incl. PSV. Findes der abormt flow konferes disse med føtalmediciner, da der skal måles venøse flow og tages stilling til det videre patientforløb.
Hvis fosteret skønnes normalt skal følgende noteres i Astraia (journalen):
/Normal sen gennemscanning med forbehold for gestationsalder/
/Normale flow og normal fostervandsmængde/​​​
Hvis fosteret vurderes normalt ved 1. scanning, får patienten en tid til ny scanning om 14 dage med henblik på fosterets tilvækst og mhp. ny flow-undersøgelse.
Hvis både 1. scanning og kontrol af tilvækst og flow efter 14 dage er normale, skal patienten ikke medgives flere tider til ultralydscanning.
Hvis der gøres abnorme fund ved gennemscanning af fosteret eller konstateres IUGR/SGA, skal der planlægges et videre forløb med føtalmediciner og obstetrisk læge.
| Tilbage til indledningen | Home |
|---|